Parasport Danmark logo hvid.png

Rising Stars skaber fællesskab, frirum og inklusion i svømning

Afstanden er blevet kortere til dit nærmeste Rising Stars svømmetilbud. Fire helt nye hold er startet i samarbejde med Parasport Aalborg, Roskilde Svømning og Lyngby Svømmeklub. Der er også et hold i Frem Odensed, og flere klubber er på vej ind i fællesskabet – blandt andet Horsens Svømmeklub.

Rising Stars skaber fællesskab, frirum og inklusion i svømning

Som noget helt nyt tilbydes der nu også Rising Stars-svømning i varmtvandsbassin i Lyngby Svømmeklub. Det giver mulighed for især yngre svømmere og svømmere med svære fysiske handicap at blive en del af Rising Stars-fællesskabet.

Rising Stars i svømning dækker over tre niveauer, der skal sikre en god og kontinuerlig udvikling for alle. Svømningen omdrejningspunktet for at skabe et fællesskab, et frirum, inklusion og sportslig udvikling, der kan styrke selvtilliden blandt deltagerne.

  1. Rising Stars Bronze for begynder, med fokus på vandtilvænning og tryghed i vand.
  2. Rising Stars Sølv for let øvede, hvor der er fokus på at sammensætte de grundlæggende færdigheder, så svømmer lærer at bevæge sig fra punkt til punkt.
  3. Rising Stars Guld for øvede med fokus på at udvikle svømmeteknikken.

For mange er Rising Stars det allerførste møde med svømmetræning, men svømmere, som allerede træner på et alment hold, og som ønsker ekstra træning med andre parasvømmere, er også meget velkomne. Vores hold er for alle børn i alderen 7–15 år med et fysisk handicap eller et synshandicap.

Svømmesæsonen nærmer sig sin afslutning, men der er mulighed for at komme til prøvetræning i april og maj, inden der åbnes op for tilmeldinger til den nye sæson, der starter til august.

Kontakt idrætskonsulent Anne-Dorte Andersen for at høre nærmere eller komme godt i gang.

E-mail: ada@parasport.dk 
Mobil: 21 34 44 24

Projektet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med i alt 4,5 mio. kr. i perioden 1. januar 2023 – 31. december 2027.